lørdag den 25. september 2010

Sidste klubblad


Jeg er nu på vej mod mit sidste klubblad for Fyns Trolling Klub.
Jeg bruger mellem 3-5 fridage hver gang bladet skal laves og der ville jeg hellere have været ude og fiske da det er ulønnet arbejde. Samtidigt har jeg problemer med at overholde deadlines pga. arbejde og bladet er idag nærmest proffesionelt med store annonceindtægter så det er rimeligt vigtigt de kommer ud til aftalte tid.
Deadline til mit sidste blad for artikler er d. 10.november.
Og jeg har fundet forside foto :-)

lørdag den 18. september 2010

længere restaurering


Køleskabet er solgt og jeg er igang med opbygning af Bjørnviken igen. Det tager længere tid end forventet. Båden står hjemme udenfor og jeg er ude og trække nye ledninger i mine få fritimer og imellem regnbygerne :-(
Der er bestilt en større portion super glow pulverlak fra US + nogle andre spændende farver ....håber på 14 dages afspadsering i julen og der skal fabrikeres og fiskes :-)....medmindre jeg skal trække vagter...:-(

søndag den 12. september 2010

Kolding Fjord

Hoppede med Roxy en tur ud i dag, der var arrangeret "hasard-Trolling" i Lillebælt. Hver deltager smed en 50`er i puljen og største fisk fik puljen. Fiskeriet meget trægt, vandet stadig varmt (16,5 grader). Johnny fik en enkelt mørk ørred omkring målet og en pæn makrel som jeg lige har nydt nyrøget fra Webergrillen.
Tror nok jeg venter en månedstid endnu med trolling i Lillebælt og tager på fisketur på et hemmeligt kyststed imorgen hvor mobiltelefonen ikke kan række :-)