lørdag den 20. september 2014

Lige en hurtig test tur , blyfrie jighoveder

Lige en tur på vandet for at teste 60 gram blyfrie Jig hoveder.  På trods af større volumen virkede de fint i de drev vi i dag havde i den times tid hvor strømmen løb mellem 2,4 og 2,6 knob. Nu skal jeg bare finde en løsning på masseproduktion.
Fiskeriet i dag var ikke det bedste, ikke megen strøm og torskene ikke i hugget. Fik et rigtigt tungt hug 5 meter fra bunden da jeg spinnede jiggen op igennem vandet, endda så stor at fighten tegnede sig på loddet, hvis i ser efter kan i også se da fisken pludselig ville til bunden igen. Overraskende fight af en bomstærk 3 kg sommertorsk.
Der er stadig 4 pladser på kurset d. 9 Oktober.




mandag den 15. september 2014

Ny shop

Nu er det snart ved at være tid for vintersyslerne og shoppen er så småt ved at være klar.
Jeg vil regelmæssig få hjem fra Bright Baits og kan sælge det til samme priser minus den dyre fragt fra Belgien.
Der vil være et begrænset udvalg, mest på grund af pladsmangel og tid.
www.makeasoftbait.dk


torsdag den 4. september 2014

Sending fra Belgien

Så er alle materialer hjemme til de 2 første kurser. Jeg er så småt i gang med at pakke startpakkerne og lave porcelænsforme.
Der er 7 tilmeldt d. 9 oktober, stadig 5 pladser.
Jeg har også fået 400 stk. 7/0 saltvands jig kroge hjem i dag der passer i den nye Bleiguss form.
25 stk. 85 kr.
Og 100 meter 0,4 mm pianotråd til at lave modhagerne med. 5 meter 40 kr.
Grundet job vil jeg være en del offline i uge 37 svarer når jeg kan.
Hvis man vil have sin startpakke inden kurset skulle de være helt klar weekenden 12-13 sep. og kan efter aftale hentes.