onsdag den 29. december 2010

Ja, så går Bjørnviken i hi.



Meldingerne om is i både Lillebælt og på rampen, samt sort is på næsten alle veje så er det idag besluttet at båden bliver stillet helt væk til vi nærmer os konstante plus grader.
Jeg må have flækket en lille stang sammen og tage med på isfiskeri istedet :-)
Lidt billeder fro YO-HO & ROXY

mandag den 27. december 2010

Lysning i vejret


Endelig ser det ud til at lysne i vejret, de lover nu + grader fra torsdag så jeg må hellere begynde at finde grejet frem til et par torsketure i Lillebælt :-)

onsdag den 22. december 2010

Glædelig jul


I ønskes alle en rigtigt glædelig jul, samt et isfrit nytår.
Bjørnviken er tømt for sne og står indendørs, klar til at rykke ud hvis der skulle komme en dag eller 2 inden det går løs på jobbet igen.
Men med det føre skal jeg ikke ud og køre med trailer efter. Der er problemer nok med at holde Sorento`en på vejen :-)
Team YO-HO gjorde ellers forsøget i sidste uge, hvor vi ramte ind i isslag og tæt trafik på den anden side af Bramdupdam, mødte ham på vej hjem fra Skive Kasserne i firmabil omkring kl. 16 og kl. 19.30 hang han stadig i rabatten....han kom heldigvis hel hjem.

tirsdag den 14. december 2010

Nyt lys til traileren


Så ankom posten med nye LED lygter til traileren.
E-Mærket
This light is fully submersible with a lifetime Warranty.
(Dvs. at jeg kan dykke med dem, he,he).....men det vil tiden nu vise

onsdag den 8. december 2010

Klubblad nr. 3 Fyns Trolling Klub


Så er årest sidste blad kommet fra tryk. Der går nok en uges tid inden Post Danmark er færdige med at slikke frimærkerne på de 1150 stk. som ligger hos dem til udsendelse :-)

lørdag den 27. november 2010

Vamdrup mini zoo


Der er ved at være trængsel i det lille hjem. Nyeste medlem af familien er Tim, en 6 år gammel Golden, foruden Malthe Golden på 10 år, 2 kaniner, marsvin, dværgvagtel og et akvarie med div.fisk.
"Vi" :-) har valgt at få en hund mere, lidt som afløser for den gamle. Tim har haft et par familier igennem det sidste år som var hårdt ramt af sygdom og det næste hjem af skilsmisse, så hunden har haft et uroligt år. Heldigvis er det en rigtigt rar hund og den går fint i spænd med vores gamle hund og den gamle er livet lidt mere op....der er konkurrence om klappene :-)

søndag den 14. november 2010

Torske succes :-)


Fin tur på bæltet, efter lidt afprøvning af forskellige fiskemetoder fandt vi melodien og en stak torsk melem 45-53 cm...så målet for uge 45 er nået, he,he.
Nu skal vi så have frisk torsk i aften.

Torsken skæres i mindre stykker og marineres mindst 2 timer i citronsaft, salt og peber.
Derefter laves en dej som stykkerne dyppes i og frituresteges.

250 g hvedemel (4 dl)
1 æggeblomme
2 dl øl
1 dl lunkent vand
1/2 dl olie
lidt salt
lidt sukker
2 æggehvider
Tørrede krydderurter

Rør mel, æggebomme, øl, lunkent vand, olie, salt,urter og sukker til en glat dej. Lad den hvile koldt en time. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Dejen skal bruges straks. Dyp stykker af fisk i dejen og steg i olie eller frituregryde.

lørdag den 13. november 2010

Torsketur


Nu er der helt vindstille efter et par dage med kraftig blæst. Båden er pakket og tanket og tager på Lillebælt imorgen for at se om der ikke kunne lykkedes at få den torsk over 1 kg i denne uge som målet var :-) Der går rygter om 2-3 kg`s torsk på et hemmeligt sted så det vil ROXY og jeg prøve imorgen.Så må vi se om StructureScan kan hjælpe i eftersøgningen.

torsdag den 11. november 2010

Värnern. Mellerud


Brian og Flak fisker rigtigt godt på søen. Man sidder her og ærgrer sig over at bruge sine fridage til at tætne tag på huset istedet for at hygge sig med gutterne i Sverige....
Følg drengene på http://brian-quicksilver.blogspot.com/
Her et billede af en fed laks på 6 kg landet for 25 min siden, tillykke til Quicksilver

onsdag den 10. november 2010

Lowrance Stucture Scan





En fin dag på Lillebælt med HDS guru`en Bjarne Scou.
Havde inviteret Bjarne med ud i Bjørnviken så jeg kunne udnytte lidt af Bjarnes erfaring med Structure Scan.
Her et par fine billeder.
Billede 1: Zoom vrag
Billede 2 : Lille vrag
Billede 3: Stengrund
Billede 4: Fiskestime på 42 fod vand.
Fik en demostration af Navionics Gold kort til HDS. Sejle efter satelitkort hvor man kan se bundforhold...Nice :-)
Der var masser af liv på loddet men ingen fisk der ville med op, vi havde 2 tilbud som hurtigt rystede sig af. Men det er sgu også svært at koncentere sig om fiskeriet med alt det elektronik :-)
Men så kan jeg glæde mig over at Team Quicksilver fisker rigtigt godt på Vänern...tillykke til dem.

søndag den 24. oktober 2010

Torsk i Lillebælt


Jeg har fået fri hele uge 45 og planen er at der skal satses efter torsk i Lillebælt på et par vrag som jeg håber StructureScan kan hjælpe med at finde den nøjagtige position på. Målet er at få en torsk over 1 kg, he,he.
Produktionen af pirke er færdig, regner med her er nok til en uges fiskeri. Hovedsageligt 200 gr som jeg bruger mest.

onsdag den 20. oktober 2010

Cyclonpulversamler


Skidesmart er det ikke at sprøjte pulveret på uden udsugning :-)...det ligger i det halve af værkstedet. Så nu har jeg været på nettet og set lidt muligheder for udsugning og faldt over principperne i en cyklon støvsuger.
Så her er testopstillingen, lavet af forhåndenværende materialer..virker over al forventning, næsten al pulveret samles i bøtten nedenunder, resten i kabinen, man kan ligefrem se hvordan det bliver hvirlet derned og intet pulver i støvsugeren som driver værket. Nu skal jeg bare have lavet en mere permanent opstilling.

søndag den 17. oktober 2010

Der blev også tid til at prøve de nye farver.





Fik startet lidt pulverlak op igen, har fået en del nye farver hjem som jeg lige skulle prøve :-)
Har bla. fået crome, klar lak, Candy blå, lollipop og sort,samt glimmer til at putte i pulveret.
Trollingkuglerne fik også lige en tur.

Så er handicap traileren klar.


Jeg skulle nok have brugt det gode vejr til en fisketur, men synes jeg havde så mange løse ender.
Fik så samlet båden og traileren færdig, fik gang i oliefyret så det er klar til uge 44 & 45 hvor jeg håber at kunne begynde at afspadsere de omkring 100 timer jeg har optjent de sidste 2 1/2 måned. Så skal der fiskes tyndt i hjemmevandet :-)

Som i måske bemærker så er der sat et ekstra øje i båden, istedet for at forhøje et typegodkendt tårn har jeg valgt at sætte et nyt øje 28 cm længere nede, det betyder også at båden ikke går så højt op når den bliver trukket op. Nu er jeg så spændt på om det bliver nemmere at styre alene på slæbestedet i sidevind....det havde jeg store problemer med før og resulterede i et par grimme gelcoatskrammer :-(

Bare gas !!


Nu er der så flere der har spurgt om jeg mener det alvorligt med forsidebilledet til mit sidste blad... Nej, selvfølgelig ikke, det var bare gas, jeg håber der kommer et bedre billede inden deadlinen :-)

onsdag den 13. oktober 2010

Undskyld !!


Til alle dem som jeg igennem årene har kaldt svagpissere og kagearme på slæbestedet bare fordi de kom med deres el-spil til småbåde og ikke som os andre kan bruge et alm. rugbrødsspil!!
Jeg kan godt se at jeg nok har været lidt hård ved jer.

PS.
Og så vil jeg montere mit nye SuperWinch 5000 her i weekenden,he,he

fredag den 8. oktober 2010

Bilen synet


Så fik jeg endelig tid til at få bilen synet. Har haft lidt bøvl med den den seneste tid. Det væltede ud med sort røg under acceleration + den manglede trækkraft.
2 forskellige værksteder har forsøgt at få bugt med det uden held.
Første værksted ( Kia i Vejen) afblændede min EGR ventil...det hjalp et pr. mdr. så var den gal igen. Andet værksted lavede bare 180.000 km eftersyn ( Kia Flensborg) det hjalp heller ikke. Så Bøge`s biler har haft den i en uges tid mens jeg var på øvelse og fandt ud af at intercoolerslangen var rådnet og trak falsk luft. Det hjalp så en uges tid og så var den gal igen...det var så den anden del af intercoolerslangen som var skudt af og væltet over i ventilator remmen som havde slidt hul. Så ny slange igen.
Men nu kan den vel også holde de næste 2 år igen, nu skal jeg bare have samlet båden her i weekenden så jeg er klar til efter uge 44 hvor jeg ikke har andet end normale arbejdsdage og lidt pratikanter på programmet.

lørdag den 2. oktober 2010

Hvorfor pulverlak !!


Jeg har igennem de sidste 25 år selv lavet mine pirke og altid bare spraymalet dem, med det resultat at jeg bare kunne male dem om en gang om året. Jeg har forventninger til at dette holder selvom jeg fisker på stengrunde.

Nyt fra USA



Så kom den første sending fra staterne.
Pulverlak i farverne Candy grøn, blå, rød....det er de gennemsigtige farver.
Og så lige 1 kg super glow gul som er blevet min favorit farve.
Nu mangler jeg bare high crome og klar pulverlak som selvfølgelig skal bestilles ved et andet firma :-(
Crome til baggrund for Candy farverne og den klare lak til fluo.farverne så skulle de ikke falme. Måske ikke nødvendig, har en ide om jeg nok har mistet pirken inden farven falmer...meeen når vi nu er igang :-)

lørdag den 25. september 2010

Sidste klubblad


Jeg er nu på vej mod mit sidste klubblad for Fyns Trolling Klub.
Jeg bruger mellem 3-5 fridage hver gang bladet skal laves og der ville jeg hellere have været ude og fiske da det er ulønnet arbejde. Samtidigt har jeg problemer med at overholde deadlines pga. arbejde og bladet er idag nærmest proffesionelt med store annonceindtægter så det er rimeligt vigtigt de kommer ud til aftalte tid.
Deadline til mit sidste blad for artikler er d. 10.november.
Og jeg har fundet forside foto :-)

lørdag den 18. september 2010

længere restaurering


Køleskabet er solgt og jeg er igang med opbygning af Bjørnviken igen. Det tager længere tid end forventet. Båden står hjemme udenfor og jeg er ude og trække nye ledninger i mine få fritimer og imellem regnbygerne :-(
Der er bestilt en større portion super glow pulverlak fra US + nogle andre spændende farver ....håber på 14 dages afspadsering i julen og der skal fabrikeres og fiskes :-)....medmindre jeg skal trække vagter...:-(

søndag den 12. september 2010

Kolding Fjord

Hoppede med Roxy en tur ud i dag, der var arrangeret "hasard-Trolling" i Lillebælt. Hver deltager smed en 50`er i puljen og største fisk fik puljen. Fiskeriet meget trægt, vandet stadig varmt (16,5 grader). Johnny fik en enkelt mørk ørred omkring målet og en pæn makrel som jeg lige har nydt nyrøget fra Webergrillen.
Tror nok jeg venter en månedstid endnu med trolling i Lillebælt og tager på fisketur på et hemmeligt kyststed imorgen hvor mobiltelefonen ikke kan række :-)

torsdag den 26. august 2010

minus 100 kg


Dagene går med arbejde / overarbejde i øjeblikket, helt frem til uge 44 så der er ikke meget tid til at hverken fiske eller lave båden. Jeg brugte sidste søndag til at rykke ca. 100 kg ud af båden, gadgets som var nice to have, men ikke blev brugt. Alt ledningsnet bliver lavet om, nu har jeg fundet ud af hvilke ting jeg vil beholde i båden og der bliver lavet en ny siddeplads med rum til grejkasserne istedet for køleskab. Køleskab er sat til salg kr. 3000,-
Traileren er lånt ud til en uheldig fiskekammerat med nedbrudt trailer så han kan komme til DM,det har jeg desværre heller ikke tid til. Havde længe truet med at båden skulle rykkes af så jeg kunne få lavet service på bremser, det kan jeg så få lavet nu her efter DM :-)
Håber jeg når at få samlet båden inden uge 37 hvor jeg lige har fået et par fridage som skal bruges i Lillebælt, inden det går løs med overarbejde igen.

lørdag den 31. juli 2010

Havtur fra Thyborøn


Så er ferien slut,havde lige en tur med Emma-Line fra Thyborøn i tirsdags sammen med FighterWing Skrydstrup`s fiskeforening.
Ikke det store fiskeri. 2 største torsk på båden 3,1 og 3,5 kg og max 10 fisk pr.mand :-(
Ikke det man forventer af fiskeri i Vesterhavet.
Emma-Line bruger næsten 2 1/2 time på at komme 15 mil ud, den går ikke mere end 7 knob så det tager en pokkers tid, tror nok det bliver fra egen båd næste gang, selvom der er bølger kan jeg da gå min. 15 knob.

tirsdag den 20. juli 2010

mandag den 12. juli 2010

Tur i Langelandsbæltet


En fin tur i Langelandsbæltet i går. Det kneb med at finde de store torsk, de 2 største som Jesper fik var på 5 og 3,5 kg, resten mellem 40 og 55 cm, men fine fisk....det er lang tid siden jeg har set så store torsk i de indre danske farvande.
Fik testet lidt udstyr.

Struckture scan fik vi startet op, imponerende billeder og vil helt sikkert være en stor hjælp til at lokalisere vrag fremover. Vi gik dog tilbage til alm. ekkolodsbillede da vi søgte fisk det var nemmere at se fra bagenden af båden.
Tv`et blevet flået ned og smidt hen i et hjørne, det generede udsynet til ekkolodet...det ville være lækkert hvis Lowrance tog lidt af lære fra f.eks. Garmin og man kunne overføre billedet fra HDS til en alm. tv skærm via HDMI eller VGA istedet for at bruge tiden til useriøse ting som motorinstrumenter og Ipod på mit ekkolodsbilllede....hva`faèn skal det der !!! he,he.

Smart Tabs blev også testet....ikke nogen succes, de gør ikke noget for bådens sejlegenskaber.
Jeg har prøvet dem på andre typer både hvor de har hjulpet kraftigt....tror de er for små til den tunge båd og de oversprøjtede min motor med vand....ikke i orden, så de bliver afmonteret og båden forbi glasfibermanden til lukning af huller.

De pulverlakerede pirke blev også testet og holder rigtigt fint. De pirke jeg havde dyppet i pulveret har et tykkere lag end dem jeg har sprøjtet og der kan lakken slåes af....de sprøjtelakerede holder rigtigt fint....langt,langt bedre end alm.dåsemaling.

fredag den 9. juli 2010

Langelandsbæltet


Så er båden gjort klar. Prøver et smut til Langelandsbæltet søndag sammen med Jesper, gerne for at prøve at fange en torsk men også for at se Lowrance structure scan LIVE....nu har vi efterhånden installeret en del, men ikke se det i funktion :-)
Er godt nok igang med at montere en 580 Pilot til lev.medio næste uge, men der skal lige være tid til en bådtur også.

onsdag den 7. juli 2010

Pulverlakpistol fra US


Så kom den nye pulverlak pistol hjem og den skulle straks testes.
Gik over al forventning og der kan hurtigt påføres pulver....helt rart at emnet ikke er 180-200 gr. mens man arbejder med det...har brændt nallerne et par gange :-)
Men det kræver nok et andet værksted hvor der må støves lidt mere end i mit eget :-)

fredag den 2. juli 2010

Endnu en pighvartur.


Fik et par timer i overskud og tog ud og prøvede efter lidt pighvar igen. Var ved vandet kl. 05 og fik da fisket et par timer inden stranden blev overfyldt med tyske naturister....ikke en under 60 :-(
Ingen fisk overhovedet og jeg pakkede sammen ved 10 tiden da jeg alligevel følte mig overbegloet i mine åndbare waders, he,he. Nu er det vist på tide at få startet båden op og komme ud og finde en torsk eller 2 som skal have lidt pulverlak i hovedet :-)

søndag den 27. juni 2010

lørdag den 26. juni 2010

Mere pulverlak




Så er jeg vist ved at have styr på pulverlakken.
Har prøvet flere fabrikater og der er stor forskel på pulveret.
Til de mindre dele, som mine jigshoveder er det ok bare at dyppe dem i pulveret, men de større pirke er svære at styre ved dyp og man får for meget pulver på. Nu har jeg fået noget andet hvidt pulver som er lettere end det første jeg havde og det kan nu fint bruges i mine airbruch, men det tager for lang tid at grunde pirkene i hvid med airbrush så jeg har bestilt en lidt større pistol fra US http://www.columbiacoatings.com/
Det eneste jeg er spændt på er at i US bruger de 110 volt...så jeg har indkøbt en omformer også i den lidt dyrere ende da den skal groundes ellers virker pulveret ikke da det fungerer ved at pulveret bliver plus ladet og den del du skal male er negativ ladet så de tiltrækkes.
Nu skal jeg bare have støbt flere pirke.
Jeg mangler iøvrigt lejemetal / hvidmetal / bogtrykkermetal....da ren bly er for blødt, er der nogen som kan hjælpe?

fredag den 18. juni 2010

Tobisholder testet

Var lige et smut ude i går for at teste forfang. De fungerer fint....jeg tabte bare de 3 hug jeg havde :-)
Om det er holderens skyld ved jeg ikke endnu, der var ikke mange fisk, det er første gang jeg ikke har enten jokket på dem eller set dem, tror det var de små som huggede.
På 2 timers fiskeri havde jeg kun brugt 3 tobis selvom der blev kastet hårdt i modvind, så det er fint....der går normalt en 10-15 stykker til.
Makker landede en enkelt pæn pighvar omkring 1,2 kg

onsdag den 16. juni 2010

Tobisholder model 2


Her en anden model. Lavet ud af en rodekasse-wobler.
De lokale ved Vesterhavet bruger et alm. fladfiskeforfang og sildestykker og det fanger de fisk på. Jeg kan godt lide at være lidt avanceret...ikke sikkert det hjælper :-)
Nu sad jeg og kedede mig alligevel da jeg måtte tage en " ondt i ryggen dag" og venter kun på kiopraktoren kan tage mig og lige sætte et par ribben på plads igen i ryggen....det er det man får ud af millitær træning, fuld udstyr på skydebanen og skal kaste sig rundt som en anden 20 årig,he,he

Tobisholder



Den sidste uges tid har jeg haft hovedet i blød for at udvikle et forfang som bedre kunne holde på tobis. Problemet før var at tobis `en ikke holdte til mere end 5-10 kast. Anchovy Special hoved holdte noget bedre på agnfisken, men jeg syntes det var for stort.
Resultatet af en uges udvikling ser i her.
Den koniske dut stammer fra en persienne, der er en lille stopperle indvendig så man ikke har trækket på agnfisken men i selve plasthovedet ....nu skal det bare ud og testes.

lørdag den 12. juni 2010

Endnu en 0-bon

Fisk var der masser af, havde kontakt med en 7 -8 stykker, men nord / nordøsten vind og ingen strøm det er ikke godt. Vi prøver igen når der kommer dage med anden vind.

torsdag den 10. juni 2010

Morgenfiske

Så er jeg ved at være klar til at hoppe i kanen. Vil prøve tidligt imorgen ved 4 tiden på vestkysten. Sidste fiskedag i ferien :-(
Har løsfrossen tobis hele dagen...brugte bageplader med bagepapir og lagde tobis ud enkeltvis, så er de frosne i løbet af et par timer og bliver ikke mast når de vacuumpakkes. Så må vi se om friske tobis er bedre end de halvrådne vi har brugt før

onsdag den 9. juni 2010

Første 0 tur


Ja, så skulle det jo ske, første 0 tur til Vesterhavet.
Så kun et par fisk, ingen strøm og næsten ingen bølger...til gengæld var vandet kaffebrunt :-(
Fik ellers 5 fisk i går morges, mistede 3...den ene over 3 kg, men de er svære at lande og man skal have fat med begge hænder...denne kunne jeg ikke holde :-(
Fik yderlig en pæn hvarre på 1,4 kg ved 10 tiden. 3 med hjem, det er helt fint.
Flemming var forbi idag med en stak friske tobis....det hjalp heller ikke, men nu er der vacuumpakket til de næste par sæsoner :-) Dem vi køber frosne hos Vonsild Camping er fra 2006...så disse burde kunne holde ligeså godt.

fredag den 4. juni 2010

Hårdt arbejde betaler sig


Vi tog lige et par hårde dage på jobbet onsdag / torsdag så vi ikke behøvede arbejde over lørdag inden åbent hus på Flyvestationen....og i dag kom vi hjem til normal tid :-) Hvad gør man så når man har fået et par timer i overskud ??
Selvfølgelig på pighvar jagt :-) Havde min Vänern trollingmakker Knud med på hans første pighvartur...han startede med at vade til England og stod i vand til livet inden jeg fik stoppet ham og sendt ham tilbage på stranden for at fiske, han lignede et stort spørgsmåltegn...for der kunne man da ikke fange fisk !!!
Men femte kast, bang så havde Knud hans første pighvar på ca. 1,5 kg ....han lignede dog stadig et spørgsmåltegn da han forsøgte at lande den, he,he....sådan en djævel suger sig bare fast i sandet.
Jeg ville prøve noget nyt idag, fandt en kasse Sika-løje som jeg havde stjålet fra Brian " Quicksilvers" fryser i Sverige...et Anchovy Special hoved på...1 time efter stod det 3 - 1 til løje mod Tobis :-)
Knud var ved at opgive da han fik et rigtigt godt hug...han kunne slet ikke løfte den fra bunden og efter en længere kamp måtte jeg ud og håndlande dagens største pighvar på 2, 8 kg og 52 cm...taget i halen...det var nok derfor han kæmpede så meget med den :-)
Vi sluttede 3-2 til løje...mon ikke man også kan bruge små skaller ??

lørdag den 29. maj 2010

Endnu en tur til Vesterhavet




En hurtig tur til Vesterhavet igen efter Pighvarre. Havde inviteret Jesper og Marius fra Bøge, samt Peter " Palby" til en lille familietur til havet.
Der var lidt voldsom vejr og fiskeriet sløjt, var lige ved at opgive da Peter fik en fin hvarre på ildelugtende overgemt brisling fra Bornholmerturen :-)
Fiskeriet var vanskeligt både pga. store bølger og en del skidt i vandet. Havde fodkontakt med flere fisk og det lykkedes da også til sidst at få en pæn hvarre omkring de 1,3 kg til sidst....heldigvis større end Peter " Palby`s " , he,he

tirsdag den 25. maj 2010

Airshow Fighter Wing Skrydstrup


De næste 14 dage står det på arbejde. Vi har åbent hus på Flyvestationen d. 6 juni og der er en hel del der skal forberedes.
Så hvis du er til store hurtige maskiner så er det her du skal bruge en søndag.
http://www.danishairshow.dk/

torsdag den 20. maj 2010

Lidt mere Pighvar


Endnu en fin dag, selvom det ikke var så godt som igår.
Fiskemetoden er en spinnestang med et blank blink 20-40 gr. alt efter strømmen, 50-60 cm 0.45 forfang og 2 trekroge str. 8-10 til Tobis. Ingen perler,spinnerblade m.m., det filtrer bare sammen når man kaster i vinden.
Fiskene bliver fanget mellem 1.ste revle og stranden på 10-50 cm vand.
Prøvede i dag et Anchovy Special hoved til tobisen og en gennemløbswobler til kastevægt...skulle bare lige se hvordan den gik i vandet og bang huggede der en 2 kg`s hvarre....jeg blev så overrasket at jeg mistede den i vandkanten :-)
Havde endnu et hug og så skete der ikke mere de næste 2 timer og jeg skiftede plads. Der gik det bedre og jeg fik 5 pighvarre hvoraf jeg tog de 3 med hjem. De var dog ikke så store som igår, 2 stk. på 1,3 kg også en lille som havde indhaleret hele krogsættet. Så idag en medfisker som fik Pighvarre på bobleflåd og sildestrimmel.
Fiskeriet foregår på hele Vestkysten, hele vejen op til Skagen, så det er bare om at finde en plads....den plads jeg har fået af en kammerat holder jeg lidt for mig selv :-)

onsdag den 19. maj 2010

Pighvar



Blev inviteret med på kysttur efter Pighvar, dejlig tur.
Den første halve time skete intet og jeg gik og øffede over at det var det døde hav da jeg lige pludselig trådte på en fin hvarre på omkring 1 kg...sikke et chock :-)
Nu havde jeg set dem og begyndte at fiske mere koncentreret..inden for den næste time havde jeg 2 hug og jokkede på endnu 1 :-)
Det begyndte at blæse op og vi flyttede plads...efter ca. 20 min. havde min makker det første hug, lige neden for hans fødder....10 sek. efter huggede det på min også på 1/2 meter vand. Og så gik det ellers slag i slag, vi landede 11 pighvar og fik de 7 med hjem. Vægt mellem 1 - 1,5 kg med den største. Så begyndte det rigtigt at blæse og vandet kom hurtigt ind så vi kunne ikke styre fiskeriet mere. Jeg smutter nok derud igen imorgen :-)