søndag den 30. december 2012

Årets sidste tur

Hoppede med Team Apache til Spodsbjerg for at se om jeg kunne fange en torsk til fryseren. Desværre så udmærkede fiskene sig ved fravær, det blev til 7 torsk i båden, alle genudsat.Turbådene havde det også svært og vi kunne høre på radioen hvordan de kæmpede for at folk skulle få en enkelt fisk med hjem. Et par enkelte småfisk kunne dog ikke stå for et af gummidyrene.

onsdag den 26. december 2012

Kort fisketur

Det blev en meget kort tur på 4 timer i Lillebælt, den lovede vind maks. 5 m/s fra syd/vest var nærmere 10 m/s og så stik vest, samtidigt løb der en meget stærk sydlig strøm så bølgerne på fiskepladserne blev hurtigt 1- 1 1/2 meter høje. Havde dog hyggeligt følgeskab af Team YO-HO, med junior. Det lykkedes YO-HO at fange en enkelt torsk, 0-tur til mig.

Torsketur Lillebælt

Båd pakket og klar. Snupper lige nogle timer efter torsk i Lillebælt i dag.

mandag den 24. december 2012

søndag den 23. december 2012

Lav en gips form / How to make a plastermold

Der er flere der har spurgt til hvordan jeg laver mine forme. Nu har jeg haft lidt tid til at lave en guide over hvordan jeg laver gips forme. Håber i kan bruge den. I kan downloade den her :http://cbprivat.dk/Lav_en_gips_form.pdf

søndag den 9. december 2012

SoftBait

Jeg skulle egenligt have slappet af på sofaen i dag, men det endte med en stak hjemmestøbte soft bait :-)

onsdag den 5. december 2012

Vertikal Jigging

De senere år er jeg blevet temmelig forfalden til denne form for fiskeri, især efter torsk. Her i Lillebælt hvor jeg normalt fisker er det efterhånden sjældent at fange en fisk over 3 kg, men med let grej, så er det supersjovt. Som stang bruger jeg en JerkBait 6,6 Berkley stang som nemt kan bære op til 150 gram. Stangen er ikke delt, tynd og super stærk. Min erfaring med disse stænger er at de er lavet i bedre kvalitet end en pirke stang i 1000 kr,- klassen som jeg også har en 3 stykker af, jeg har måttet skifte øjer på dem alle indenfor 1-2 års brug. Jerkbait stangen har nu været brugt hårdt de sidste 3 år og fejler absolut intet, jeg bruger den efterhånden mere og mere som alm. pirke stang op til 200 gram uden problemer. Hjulet er et mindre multiplikator hjul,venstre hånd. Linen har været nede på 0.10 - 0.15 spunden, men 3 store hug Langelandbæltet i foråret som sprang min line har fået mig til at revurdere om ikke der skal 0.18 eller 0.20 på :-)Der blev taget flere torsk på omkring 20 kg dernede i år. Jigs laver jeg selv, for det første fordi da jeg startede var der ikke det store udvalg herhjemme, så jeg har efterhånden samlet et helt værksted med jig forme fra http://www.bleigussformen-shop.de/ . Softbait laver jeg også selv, har fundet en ny leverandør her i Europa så jeg ikke fremover skal have det hjem fra US, er lidt spændt på at prøve produkterne fra http://www.brightbaits.com/nl/home, link ude til højre.